Close
27 13 89 53

Rensning af piercinger i munden

Rens med: Anti-mikrobiel eller bakteriedræbende alkoholfri mund-rens.

Eller sterilt pakket saltvandsopløsning uden tilsætningsstoffer, eller havsalt-blanding uden jord: Opløs mellem 1/8 og 1/4 teskefuld jodfri havsalt i en kop mineralvand. En stærkere opløsning er ikke bedre! En saltvandsopløsning, der er for stærk, kan irritere din piercing. (Hvis du har højt blodtryk eller hjerteproblemer, bør du rådføre dig med egen læge inden du bruger saltvandsopløsing til at rense med.)

Rensning af piercinger i munden

  • Rens din mund med renseopløsning i 30 sekunder efter måltider, og inden du går i seng (ca. 4-5 gange om dagen) under hele helingsperioden. Rensning for ofte eller med for stærk en opløsning kan føre til misfarvning og irritation i munden og af piercingen.

Renseinstruktioner til ydersiden af labret-piercing

  • Vask dine hænder grundigt inden du renser eller af andre grunde rører din piercing.
  • Brug enten sæbe eller saltvandsopløsning, eller en kombination
  • Sæbe: Vask den i mild, parfume-fri flydende sæbe (helst antimikrobiel eller bakteriedræbende) sæbe maksimum 1-2 gange om dagen.1. Mens du er i bad så skum en dråbe sæbe ca. på størrelse med en perle op til at rense smykket og piercingen med.
    2. Efterlad kun sæben på piercingen i højst 30 sekunder.
    3. Rens grundigt med rent vand for at fjerne alle spor af sæbe fra piercingen.
    4.Det er ikke nødvendigt at dreje på smykket, når du renser piercingen.
    5. Tør piercingen ved at duppe den med rent papir. Håndklæder kan indeholde bakterier og sætte sig fast i smykket, og er derfor en dårlig idé.
  • Saltvandsopløsning: Læg piercingen i blød i 5-10 min. 2-3 gange om dagen.1. Brug en kop eller mindre skål med lunken saltvandsopløsning og dyp så det piercede område ned i.
    2. For nogle piercinger kan det dog være nemmere at dyppe et stykke rent gaze eller papir i saltvandsopløsningen.
    3. Rens efter med rent vand.

Hvad er normalt i munden?

  • I løbet af de første 3-5 dage: En smule blødning, lokal hævelse, ømhed, små blå mærker.
  • Under helingen: En smule hævelse og evt. gennemsigtig/gullig væske (IKKE puds)
  • En piercing kan måske virke helet, før helingsprocessen er færdig. Det skyldes, at væv hele udefra og ind, hvilket betyder, at det kan se fint ud og føles fint, men stadig være skrøbeligt indeni. Vær tålmodig og bliv ved med at rense i løbet af hele helingsperioden.
  • Selv helede piercinger kan krybe eller lukke sig på få minutter selv flere år efter, de er blevet lavet. Dette varierer fra person til person. Hvis du er glad for din piercing, så lad smykket blive i, lad ikke hullet være tomt!

Hvad kan man gøre for at reducere hævelsen?

  • Lad mindre isterninger smelte i munden.
  • Tag håndkøbssmertestillende som fx ibuprofen mod betændelse og smerte.
  • Snak og bevæg ikke dit smykke mere end nødvendigt.
  • Sov mod hovedet hævet over hjertehøjde de første par nætter.

Hvordan vedligeholder man god mundhygiejne?

  • Brug en ny, blød tandbørste og opbevar den et rent sted væk fra andre tandbørster.
  • Børst dine tænder og brug den valgte rens (saltvand eller mundrens) efter hvert måltid.
  • Brug tandtråd hver dag under helingsprocessen og børst tænder, tunge og smykke forsigtigt.
  • Når piercingen er helet, så børst smykket grundigere for at undgå ophobning af plak.

Hold dig sund

  • Desto sundere din livsstil er, jo nemmere vil din piercing hele.
  • Få nok søvn og spis sund og nærende kost.
  • Undgå følelsesmæssigt stress, der kan øge helings-tiden med op til 40%
  • Tag daglige kosttilskud som jern, B-vitaminer og 1.000-5.000 mg C-vitamin (delt ind i flere daglige doser) for at hjælpe helingen og styrke din evne til at bekæmpe infektioner.

Gode råd og tips til smykker i munden

  • Når hævelsen er aftaget, er det meget vigtigt at udskifte det oprindelige, lange smykke med et kortere for at undgå skader i munden. Spørg din piercer om den pågældende service.
  • Fordi dette nødvendige smykkeskifte ofte finder sted under helingen, bør det foretages af en kvalificeret piercer.
  • Med rene hænder eller et stykke papir, sørg for ofte at tjekke om gevindet på smykket er stramt (drej mod højre for at stramme, mod venstre for at løsne).
  • Hav altid en ekstra ren kugle med i tilfælde af du taber den, eller den går i stykker.
  • Kontakt din piercer for et ikke-metallisk smykke alternativ i tilfælde af, at dit metalsmykke skal midlertidigt fjernes (fx i forbindelse med operation).
  • Hvis du beslutter dig for, du ikke længere vil have din piercing, så tag blot smykket ud og fortsæt med at rense piercingen indtil hullet er lukket. I de fleste tilfælde, vil der kun efterlades et lille mærke.
  • Hvis der mistænkes en infektion, så udskift smykket til ét af bedre kvalitet. Behold smykket i indtil infektionen er ovre, da infektionen kan blive forseglet og danne en absces/byld inde i piercinghullet, hvis smykket tages ud.

Mad

  • Spis langsomt små bidder mad, der placeres direkte på kindtænderne.
  • Undgå at spise stærk, saltet, syrlig eller meget varm mad eller drikkevarer i nogle dage.
  • Kølige madvarer og drikkevarer er beroligende og hjælpe til at reducere hævelsen.
  • Ved tungepiercing: prøv at hold tungen lige i munden, mens du spiser, da smykket kan sætte sig fast mellem dine tænder, når tungen drejer og vender sig.
  • Ved labret-piercing (kinder og læbe): Pas på med at åbne munden for meget, da det kan føre til at piercingen sætter sig fast i tænderne.
Hvad er godt at undgå i munden?
  • Leg ikke med piercingen! De langvarige konsekvenser kan være permanent skade på tandkød, tænder eller andre strukturer i munden.
  • Undgå unødvendige skader og traumer som fx overdrevet snak eller leg med piercingen. Disse aktiviteter kan forårsage dannelsen af grimt og ubehageligt arvæv, at piercingen migrerer (flytter sig), forlænget helings-periode og andre komplikationer.
  • Undgå at anvende mundrens med alkohol, da det kan irritere piercingen og forlænge helingsperioden.
  • Undgå oral seksuel kontakt som fx tungekys og oralsex under helingen (selv med en fast partner!).
  • Undgå at tygge på tobak, tyggegummi, negle, blyanter, solbriller eller andre objekter, der kan danne bakterier.
  • Undgå at dele tallerkener, glas, bestik mm. med andre.
  • Undgå at ryge! Det øger risici og forlænger helingsperioden.
  • Undgå stress og rekreativ stofbrug (dvs. stoffer, der ikke tages som medicin/behandling).
  • Undgå at indtage aspirin, alkohol og store mængder koffein så længe der er hævelse og blødning.
  • Undgå at dyppe piercingen i uhygiejniske vandmasser som fx søer, pools, jacuzzi etc. Eller anvend en vandtæt bandage.

Alle kroppe er unikke og heler derfor forskelligt i forskelligt tempo.
Hvis du har nogle spørgsmål, så kontakt din piercer!